Gran Canaria er en populær feriedestination – og det kan vi godt forstå. Året rundt byder øen på lune temperaturer og spandevis af solskinstimer. Derfor er øen også et populært tilflugtssted om vinteren. Uanset om du har været på Gran Canaria før, eller om du overvejer at tage dertil for første gang, er der oplevelser for dig. Lækre sandstrande, blå himmel, skønne butikker og lækre restauranter skal du selvfølgelig opleve. Men er du på udkig efter en anderledes oplevelse på øen, kan du her læse mere om det. Vi giver dig nemlig gode idéer til netop at opleve en anden side af Gran Canaria.
Puerto de Mogán – kendt som lille Venedig
Ønsker du at skrue op for romantikken, bør du slå et smut forbi byen Puerto de Mogán. Byen er nemlig kendt for at være lille Venedig – men alligevel er byen sin egen. Smukke blomster og hyggelige kanaler gør byen idyllisk. De farverige bougainvilleaer og hvidkalkede huse er ligeledes med til at gøre Puerto de Mogán til et charmerende sted. Det er ikke tilladt at køre i bil i byen, så du er helt sikker på at slentre rundt i en rolig atmosfære. Luksuriøse sejlbåde, farverige fiskerbåde, lavvandet sandstrand og en smuk strandpromenade er alt sammen at finde i byen.
Tag børnene med på camping eller nyd naturen outdoor
Camping på Gran Canaria er en oplagt mulighed, hvis du rejser med børn. Camping er nemlig et billigt og hyggeligt alternativ til lejlighed og hotel. Gran Canaria byder både på outdoor-telt, bungalows, campere, telt- og vognudlejning. Der er altså noget for enhver smag – uanset om du er til camping ved kysten eller i skoven. Er du på udkig efter en fuldstændig unik oplevelse, bør du vælge at sove i telt i træerne. Dette er en enestående måde at opleve Gran Canaria på, hvor du binder ølivet og outdoor-teltlivet sammen.
Se spændende dyr på delfin- og hvalsafari
En aktivitet, der både er for børn og voksne, er delfin- og hvalsafari. Her får du mulighed for at se nogle af klodens mest spændende, flotteste og største dyr. Delfinerne og hvalerne lever i harmoni med hinanden, og det er et fantastisk syn at se dem sammen. Tag på en sejltur og se de skønne dyr boltre sig i det azurblå hav. Der er flere steder på øen, du har mulighed for at sejle fra. Puerto Rico, Puerto de Mogán og Las Palmas er de mest poplære steder at sejle fra. Nyd en dag på havet og lad dig fascinere af de store og dynamiske delfiner og hvaler.
Tag en vandretur i Maspalomas-ørkenen
Gran Canaria har faktisk det, som kaldes en miniørken. Maspalomas består af 400 hektar, og du kan opleve den fine miniørken på kamelryg eller til fods. Det er klart et besøg værd. Sandet er blæst med Scirocco-vinden fra Sahara, og der er masser af det. Gå gennem Maspalomas-ørkenen på den sydlige del af Gran Canaria. Det er ligeledes den perfekte lokation til at tage smukke billeder. Medbring gerne et tørklæde eller lignende, så du kan beskytte ansigt og øjne mod sandkorn i blæsevejr.
The post Oplev en anden side af Gran Canaria appeared first on Gran Canaria guide l Få den bedste rejse til Gran Canaria her!.